Kolding: Forårets to første ranglistestævner er sejlet, og de ellers så dominerende københavnere kan godt begynde at kigge sig nervøst over skulderene, der stod nemlig Egå-sejlere øverst på podiet til begge stævner.
På Furesø var det Magnus Heegaard, der løb med sejeren. Og han var ikke alene, Emil Christensen snuppede fjerde pladsen og Carl Emil Amstrup blev nr. 12.
Weekenden efter var det Emil, der var hurtigste dansker i Kolding med en anden plads. Carl Emil blev nr. tre (Begge slået af en hurtig norsk pige).
På b-bane var der til gengæld ingen, der var hurtigere end Egå Sejlklubs Jacob (toto) Vind Thaysen.
Forårets tredje, og sidste, ranglistestævne sejles over tre dage 3.-5. juni i Kerteminde.
jeth