Klubbens organisation

Egå Sejlklub

Ungdomsafdelingen (optimistjoller) og Jolleafdelingen (storjoller) er begge afdelinger under Egå Sejlklub. Ifølge Egå Sejlklubs vedtægter vælges formændene for afdelingerne på Egå Sejlklubs generalforsamling og er dermed medlemmer af Egå Sejlklubs bestyrelse.

Indmeldelse

Man skal være medlem af Egå Sejlklub for at kunne deltage i sejlads i Ungdomsafdelingen eller Jolleafdelingen.  Du melder dig ind i klubben ved at melde dig ind i Egå Sejlklub. Brug linket her: Egå Sejlklub, og find siden “bliv medlem” og klik på online indmeldelse.

Leje af både og pladser

Der er mulighed for at leje en Optimistjolle eller en Zoom8 jolle af klubben samt leje en plads til sin klubjolle eller egen private jolle på jollepladsen og til sit sejl i jollehuset. Kontakt et af Ungdoms Udvalget for information herom.

Vedligehold af klubbens både

Der følger en forpligtelse med til at leje en af klubbens joller. Man skal passe på jollen som var det din egen, tegne forsikring på jollen, vedligeholde den og aflevere den i samme stand som modtaget. Hvis noget af jollens udstyr bliver væk eller ødelægges skal man erstatte det med noget nyt, evt. købe det af klubben via det betalte depositum. Hvis uheldet er ude, og man kommer til at beskadige jollen, så inddrages depositummet således at skaden kan udbedres.
Læs mere i lejekontrakten/-betingelserne, som vil blive udleveret på forespørgsel.

Opbevaring af privat udstyr

Da rigtigt mange af klubben medlemmer sejler i egen jolle, er muligt at få plads til disse og låne plads til eget sejl, ror os sværd. Det er almindeligt at erhverve egen jolle efter et år med en lejet  jolle. Herefter har de fleste  sejlere har egen jolle.
Kontakt et af Ungdoms Udvalget for at få tildelt en plads.

Hvordan organiseres trænere

Trænerne er ansatte og lønnede af Ungdomsudvalget (optimist trænere).
Vi har en politik om, at det fortrinsvis ikke er frivillige forældre, der træner sejlerne, men det er lønnede trænere, der selv har solid jollesejler erfaring. Årsagen er baseret på tidligere års erfaringer med, at det er svært som forældre til sejlerne ikke at have følelser og holdninger med til træningen. Forældres vurderinger og synspunkter kan let blive subjektive, særligt hvis der opstår en efter forholdene svær situation ude på vandet.

Det er tilladt som forælder at give trænerne ros, anerkendelse og komplimenter direkte. MEN det er ikke tilladt at give kritik til trænerne. Enhver kritik af trænerne skal adresseres til ungdomsformanden, det gælder også kritik, der har karakter af forbedringsforslag.

Vi bruger forælder ressourcerne på en anden god måde, nemlig til arbejdsopgaver og støtte udenom træningen. Forældre er ligeledes gode til at skabe tryghed og drage omsorg overfor sejlerne, f.eks. hvis en sejler kommer ind i havnen efter en utryg oplevelse ude på vandet og er lidt ked af det ? også selvom det ikke er ens eget barn.

Besøg siden for Ungdoms Udvalget for at finde den ansvarlige for trænerne er.

Besøg siden med Trænere for at se hvem de aktive trænere er.

Nøgler

Der er mulighed for at få en nøgle til jollehuset mod betaling af depositum på 100 kr. Man skal være medlem af Egå Sejlkub og have en berettiget årsag til at have adgang til jollehuset for at få udleveret en nøgle.

Benyttelse af klubbens faciliteter

Der er mulighed for som medlem at benytte klubbens faciliteter så som jollehusets omklædingsfaciliteter eller spisestuens borde/stole. Men man skal rydde pænt op efter sig. Der er ikke mulighed for at låne eller leje klubbens følgebåde til private arrangementer. Der er ikke mulighed for at benytte klubbens faciliteter til private fester så som konfirmation, bryllup eller barnedåb.

Rundvisning i billeder